Misseristerne

Misseristerne??? = Misserne + terroristerne

Jeg er den lykkelige sambo til 3 skønne Abyssinierer-katte. Læg mærke til, at jeg bruger ordet sambo og ikke ejer: vi er ikke helt enige om, hvem der ejer hvem og kattene er desværre i flertal.
Må jeg præsentere:

Tjalfe, som er den dejlige vildtfarvede, der også vises på mit banner.
Han er fra 2008 og vi var så heldige at blive tilbudt ham, da han som 6 mdrs lømmel var ved at sætte grå hår og dårlige nerver i de øvrige katte, hvor han kommer fra. Han startede som et lille energibundt, der i bedste tegneseriestil tog den fra væg til væg. Nu er han den ældste og der viser sig da også lidt værdighed indimellem…indimellem, siger jeg!
Ham er utroligt gæstfri og er den første ved døren, når det ringer på – stort set klar til at hoppe i favnen på dem der kommer ind.
Natten tilbringer han helst liggende ovenpå min dyne, helst på mit brystkasse eller min hofte…hvilket kan være både ekstremt hyggeligt og ekstremt anstrengende.
Yndlingsmad er hhv. flødestuvet spinatpasta, ost og marcipan.

Stoffer og Sifred er kuldbrødre og har samme far som Tjalfe. De er også kastrerede og har grønne øjne og kropsfarven sort-sølv. Spørg mig ikke, hvordan den farvebetegnelse dækker den utroligt smukke gul-beige, som de også har flere steder på kroppen.
Igen var jeg heldig at få dem tilbudt, da de var en følge af en p-pille der ikke virkede eller sånt. Egentligt skulle vi kun have haft Stoffer, som er Emmas kat, men jeg kunne ikke efterlade Sifred som sidste-mis og lavede et lille stunt med, at “så kunne han være Michaels kat”….og det har jeg ikke fortrudt et sekund.

Sifred er lidt af en bisse! Selv som lille spruttende 12-ugers killing, kunne han gøre sig så stor og bred, at de andre 2 ikke kunne komme til madtallerkenen. Han er simpelthen det største mad-øre af en kat jeg nogensinde har oplevet og han vil slås ned til sit sidste knurhår for at komme først til fadet.
Specielt kælen er han ikke….bortset fra, når han får en total hjerneblødning og kaster sig hæmningsløst og højtspindende over een. – Om det sker, mens man ligger i sin dybeste søvn, hr det ikke med at genere ham: skal der kæles, så skal der kæles.
Yndlingssovested: på sofaryggen, i en solstribe, bag min ryg under dynen…og ofte i sære skruede stillinger.
Yndlingsmad: MAD!!! Alt glider ned, hurtigst går det dog med rejer, råt oksekød og enhver form for bregner i buketter.

Stoffer, ja han er så også helt sin egen. Altid helst lidt på afstand, men følger med i alt. Han har lidt skæve øjne og et bredt hovede og virker ikke somom han modtager lige godt på alle kanaler, – fx skraber han over hele køkkengulvet efter besøg i kattebakken, de andre er heldigvis gode til at dække efter ham i kattebakken.
Så – i ren og øm kærlighed – kaldes han også mongolmissen og vi tager lidt ekstra hensyn til ham.
Han vil gerne vise sin smukke gulbeige mave frem og nusses lige så stille..og det gør vi så.
Det eneste virkeligt irriterende ved ham er hans forkærlighed for at angribe mine fødder, når jeg sover. (Ja, okay, jeg har for vane at ligge og vippe med dem, men altså!)
Yndlingssovested: enten totalt filtret sammen med de andre i øverste køje i katte-træet eller også helt for sigselv og også gerne i et værelse for sigselv.
Yndlingsmad: maven er lidt sart og heldigvis er han mest glad for det tørfoder (Pro Pac til killinger), som holder hans mave ok. Og ellers tager han, hvad de andre efterlader…dog med undtagen af tun i vand, kan han godt komme fremad!

Vil du vide mere om Abyssinierne?

Jeg har haft kat før, talrige. Og en del andre dyr, men aldrig har jeg oplevet noget med så stor en personlighed og så meget temperament som en abysinier
Der er meget godt information på
Dansk Abyssinier og Somali Klub http://www.tickingen.dk/
Og så skal du unde digselv at læse den herlige beskrivelse af deres temperament og væremåde på http://www.lugwe.dk/Racen.htm og

www.citas.dk
© Cita Steinmejer 2008 - 2009 Danmark HJEM
Design : Maj Torstensen